- Product name
- Price
Det skal du vide om børnefødder


En barnefods anatomi
En barnefod er meget blød. Den består hovedsageligt af brusk, men også knoglerne er bløde sammenlignet med knoglerne i voksnes fødder. Det betyder, at en stram sko vil klemme hele barnefoden sammen. Derfor er det vigtigt, at skoen giver foden fleksibilitet for at sikre en sund udvikling, samtidig med at den beskytter barnet mod vejr og påvirkning udefra.
Så hurtigt vokser børnefødder
Fra vores børn bliver født, til de forlader reden, gennemgår deres kroppe en omfattende udvikling. Nogle ændringer er mere synlige og "dyre" end andre. For eksempel føddernes eksplosive vækst i de første leveår. Her kan du se, hvad du bør vide om børnefødder.

Følgende kendetegner børnefødder i forskellige aldersgrupper
0-3 år
De første leveår består børnefødder hovedsageligt af brusk. Det udvikler sig til knogler, efterhånden som barnet bliver ældre. Fødderne bevæger sig uden støtte, og barnet vil falde og snuble en masse, mens det lærer at gå.
Indtil barnet er to år gammelt, vokser fødderne helt op til to centimeter om året. Derefter aftager væksten til ca. 1,5 centimeter om året.
Børnefødder er små og brede. Derudover er de næsten flade nedenunder. Det er ikke fordi, dit barn er platfodet, men fordi der ligger en naturlig fedtpude under foden. Det er også almindeligt, at barnet går med benene pegende indad. Det vokser de fleste fra.
Klik her for at se vores udvalg af sko til babyer og småbørn.
3-7 år
Efterhånden som barnet vokser, virker det som om fødderne bliver smallere, fordi de vokser mere i længden end i bredden, og fordi svangen begynder at komme til syne (og foden dermed ikke virker så "klumpet" længere). Barnets gangart udvikler sig også. De fleste finder ikke deres egen måde at gå på før i syvårsalderen.
Klik her for at se vores udvalg af sko til børn i str. 20–35.
8-12 år
Væksten stabiliserer sig en del i disse år og ligger på ca. en centimeter om året. Derudover bliver foden mindre fleksibel, men den vil normalt ikke være helt forbenet før 20-årsalderen.
Voksetillægget, du skal regne med, afhænger af alder og årstid
Som nævnt ovenfor vokser børnefødder meget i de første par år. Så jo yngre barnet er, jo mere plads til at vokse skal du regne med i skoen. Husk, at børn sjældent beklager sig, hvis en sko er blevet for lille, så det er en god ide at måle juniors fødder hver tredje måned. Mål om aftenen, efter at barnet har været aktivt hele dagen.
Børnefødder skal have lidt mere plads til bevægelse i skoen om vinteren end om sommeren. Regn derfor med 1 cm om sommeren og 1,5 cm om vinteren.
Klik her for at læse mere om, hvordan du måler børns fødder.

Børnefødder sveder meget
En barnefod har hele 250.000 svedporer. De kan udskille omkring 0,2 dl pr. fod på en dag med meget aktivitet. Det bliver til meget sved i en lille sko!
Noget af fugten slipper ud gennem skaftet, men meget absorberes også af strømper og sko. Det skaber et ret uhyggeligt miljø, hvis skoen ikke er åndbar, og om vinteren vil barnet nemmere begynde at fryse. Bomuld og ren uld holder på fugten og vil gøre det sværere for selv de bedste sko at holde foden tør. Derfor bør du give barnet tekniske strømper på eller strømper i en blanding af uld og syntetisk materiale (når det er koldt).
Når det gælder valg af sko, bør du gå efter sko med GORE-TEX®-membran, som lader fugten slippe ud, samt sko med mellemsål i porøst, åndbart materiale.
Børnefødder tager i gennemsnit 19.500 skridt om dagen
Børn bevæger sig MEGET! I løbet af en dag er de gerne ude i al slags terræn, uanset om det er glat, stejlt eller mudret. De tager ikke hensyn til, at de endnu ikke har fuld kontrol over kroppen.
Børnesko skal derfor kunne tåle meget aktivitet, støtte børnene under legen og sikre, at fødderne udvikler sig, som de skal. Men jobbet er ikke slut, når børnene bliver ældre, for i takt med, at alderen stiger, øges vægten og dermed også kravene til fodtøjet. Skoene udsættes for tungere belastninger, og konstruktionen får flere opgaver.