

- Product name
- Spaceship Warm SC WP
- Price
- 900 DKK
Når vinteren byder på sne, is og bidende kulde, gør gode sko og det rigtige tøj en stor forskel. Her har vi samlet nogle af vores varmeste og mest populære modeller til hele familien, så du nemt kan finde det, du har brug for til vinterens små og store eventyr.
Gode materialer er udgangspunktet for komfort på kolde dage. Med mere end hundrede års erfaring med nordiske forhold ved vi, hvordan slidstyrke og god isolering kan kombineres for at holde på varmen. PrimaLoft® og Solarcore® er to af de isoleringsteknologier, du finder i vores vinterkollektion.
Vores termostøvler kombinerer varmen fra en vinterstøvle med den vandtætte beskyttelse fra en gummistøvle. PU-materialet indeholder millioner af små luftbobler, der holder på varmen og gør støvlerne ekstra lette. Et blødt for i uldblanding giver ekstra varme. Støvlerne er nemme at tage på og lette at bevæge sig i, uanset om dagen byder på sne, sjap eller vandpytter.
Vi har et bredt udvalg af flyverdragter, der passer perfekt sammen med vores vinterstøvler. Slidstærke materialer og god isolering holder børnene varme og godt beskyttede i koldt og vådt vejr. En behagelig pasform giver børnene frihed til at bevæge sig og lege. Er du i tvivl om, hvad du skal kigge efter, når du vælger en flyverdragt?
SE VORES GUIDE

PrimaLoft®: Let isolering, der holder dig varm
PrimaLoft® er et let isoleringsmateriale, der giver varme og god åndbarhed på aktive vinterdage. Materialet er slidstærkt og vandafvisende og bevarer sin isoleringsevne både under fugtige forhold og ved kompression. Det giver god beskyttelse mod kulden, også når vejret og aktivitetsniveauet skifter.

Solarcore® er et ultratyndt og let isoleringsmateriale baseret på aerogelteknologi udviklet til NASA. I vores fodtøj er materialet integreret i sålen, hvor det komprimeres og isolerer endnu bedre, når foden træder ned. På den måde hjælper Solarcore® med at holde fødderne varme uden at gøre støvlerne tykke, tunge eller stive.
LÆS MERE OM SOLARCORE®
Klæd børnene på lag på lag
Nøglen til at holde varmen i kulden er at vælge de rigtige lag. I vores kollektion finder du uldtøj, isolerende mellemlag og beskyttende overtøj, der tilsammen holder børnene varme og komfortable. På ekstra kolde dage kan du starte med uld inderst, tilføje et lag fleece og afslutte med en flyverdragt eller jakke og bukser. Sørg for, at tøjet ikke sidder for tæt, da luften mellem lagene hjælper med at holde på varmen.
LÆS MERE OM TRELAGSPRINCIPPET